Om Meditalklinik - Nicholas, Lisa & Johnnie

Om Nicholas, Lisa & Johnnie

Hos Meditalklinik kan du booke tid hos Nicholas, Lisa eller Johnnie, der alle ser frem til at byde dig velkommen på klinikken. Du kan læse mere om behandlerne længere nede på siden.

Lisa og Nicholas er medlem brancheforeningen Praktiserende Akupunktører og alle er Registrerede Alternative Behandlere. Det betyder du er garanteret en kvalificeret behandler, og kan få tilskud til dine behandlinger via private sygeforsikringer.

Billedresultat for rab registreret alternativ behandler

Om Nicholas Van Bergen Garner

Nicholas er uddannet akupunktør, statsautoriseret fysioterapeut, massør og zoneterapeut, og har arbejdet som behandler siden begyndelsen af halvfemserne.

I 2002 startede han Meditalklinik i København.

Det har kontinuerligt været en drivkraft hos Nicholas igennem alle årene at bygge bro og skabe forbindelse mellem østlig og vestlig medicinsk tankegang og filosofi. Det øger forståelsen af den menneskelige organisme og dens selvhelbredende evner.

Nicholas’ specialer

  • Mental sundhed og identitet
  • Træthed og immunforsvar
  • Autoimmune sygdomme
  • Indre medicinske sygdomme
  • Muskel- og ledsmerter
  • Fertilitet

Videreuddannelse og faglige interesser

Nicholas har siden starten af 1990´erne dedikeret sig til akupunkturens mange muligheder, og igennem årene har han videreuddannet sig inden for faget i både ind- og udland. Nicholas har taget efteruddannelseskurser i det meste af Europa samt USA. Derudover tager han en gang årligt til Vietnam årligt for at arbejde både på hospital og i privat praksis, med personale og læger, der både er vestligt og østligt uddannede.

På Middlesex University i England har Nicholas taget en 4-årig forsknings-kandidatgrad (Master of Science of Ancient Oriental Medicine) i akupunktur. Da Nicholas har en særlig interesse for analyse af ansigtets mangfoldige udtryk, udarbejdede han en model til genkendelse af stressrelaterede tegn på angst i ansigtet, og hvordan selve angsten og de relaterede ansigtsudtryk ændres med akupunkturbehandling.

Klassisk kinesisk akupunktur og international underviser

I samarbejde med Dr. Li Jie underviser Nicholas på Master Class i klassisk kinesisk medicin i København. En uddannelse i forståelse af teori og praksis af akupunktur som beskrevet i oldklassiske kinesisk medicinske tekster.

Nicholas underviser på College of Integrated Chinese Medicine I England og på kurser og konferencer rundt om i Europa.

Skoleleder og underviser på København & Aarhus Akupunkturskole

Foruden sin mangeårige kliniske erfaring er Nicholas skoleleder og hovedunderviser på akupunkturuddannelsen på København & Aarhus Akupunkturskole. Se mere på skolesiden www.kbh-aku.dk

Han underviser og holder kurser i vestlig videnskabelige akupunkturteknikker, hvilket vinder stadigt større indpas på klinikker, hospitaler og privatklinikker rundt om i Danmark.

Om Lisa Garner Wright

Lisa er uddannet akupunktør, kinesiolog og stresscoach. Lisa har praktiseret i Meditalklinikken og undervist på København & Aarhus Akupunkturskole siden 2012.

Giv dig selv en transformerende oplevelse

Lisa har en stor viden om og indsigt i livsstilsmæssige og stressrelaterede problemer, der manifesterer sig i kroppen. Hendes samtidige dybe forståelse for symptomers og sygdommes årsager afspejler sig i hendes behandlinger som kombineret med en fuldstændig unik nåle- og behandlingsteknik hjælper dig til færre smerter og fysiske symptomer, og giver dig en bedre mental sundhed.

Du får en virkelig transformerende oplevelse, når du modtager behandling hos Lisa.

Lisas specialer

  • Kroniske og akutte smerter
  • Stress og mentale udfordringer
  • Kosmetisk akupunktur og hudproblemer
  • Allergi

Kosmetisk akupunktur

Den kosmetiske akupunktur har været en passion hos Lisa, og hun har igennem mange år videreuddannet sig in USA, England og Tyskland og specialiseret sig inden for dette felt. Hendes fokus er, at den indre skønhed skal genskinne i det ydre.

Lisa har opbygget en stor klinisk og undervisningsmæssig erfaring inden for dette fag, og hun afholder kurser i Kosmetisk akupunktur i København og Aarhus. Læs mere her.

Videreuddannelse i kosttilskud og urter

Lisa har videregående uddannelser indenfor både kosttilskud, homøopati og kinesisk urtemedicin. Tilskuddene og urternes virkning går hånd i hånd med akupunktur, og kan bruges til at forstærke og forbedre behandlingseffekten inden for rigtigt mange sygdomsområder.

Lisa er en del af København & Aarhus Akupunkturskole

Lisa er administrativ leder og underviser på Københavns Akupunkturskole og er med til at uddanne akupunktører på højeste niveau i Danmark.

Om Johnnie Pedersen

Som uddannet akupunktør og med baggrund indenfor sport, har Johnnie stor erfaring i at behandle og rådgive omkring smertetilstande, spændinger, overbelastninger, slid samt muskel- og ledskader.

Johnnie har følgende specialer:

  • Spændingshovedpiner
  • Lændesmerter
  • Sportsskader
  • Tennisalbuer og musearme
  • Frossen skulder
  • Knæproblemer
  • Skinnebensbetændelse
  • Slidgigt i hofter og andre led
  • Whiplash

Johnnie behandler også andre sygdomme som bl.a. astma, allergier, forhøjet blodtryk, hormonelle ubalancer og emotionelle udfordringer samt symptomer som træthed og stress.

Kinesisk Tui Na massage

Johnnie brænder for faget og videreuddanner sig løbende indenfor akupunktur og kinesisk medicin. Især de praktiske aspekter og de mere ‘hands-on’ fag har hans helt store interesse, og han har en videreuddannelse i Tui Na massage. Du kan læse mere om Tui Na massage under Behandlinger

Desuden har Johnnie en videreuddannelse i klassisk kinesisk akupunktur, og kan derigennem behandle mange typer indre medicinske sygdomme.

Underviser og vejleder på København & Aarhus Akupunkturskole

Foruden sit arbejde som behandler på Meditalklinik er Johnnie underviser og klinisk vejleder på København & Aarhus Akupunkturskole samt på akupunkturkurser indenfor både vestlig medicinsk akupunktur og kosmetisk akupunktur.