Behandling af allergi
Allergi
Over 1,5 million danskere lider af en form for allergi. Det svarer til 25% af alle danskere. På verdensplan er tallet mellem 10-40 procent altså en slags global folkesygdom. For nogle er allergierne sæsonbetonet – høfeber om foråret og sommeren og dermed medfølger nys, snot og kløende øjne. Andre reagerer hele året på dyrehår, støv, fødevarer og kemikalier. Det er ikke kun førnævnte symptomer allergi kan give, men også hudlidelser, maveproblemer og i det hele taget nedsat velvære og livskvalitet, som medfører stress og sygdomme.
Akupunktur og allergi
Både klinikkens erfaring og videnskabelig dokumentation fortæller, at akupunktur er en særdeles effektiv behandlingsmetode til dels at bekæmpe symptomerne på allergi og også til at fjerne årsagen. Dette gælder både ved forebyggelse af sæsonbetonet allergi og til behandling af helårsallergi.
Erfaring med behandling af allergi på Medital Klinik
På klinikken har vi mange års erfaring i behandling af allergi med akupunktur. Typisk behandler vi allergier som pollen, husdyr, diverse sporer, madvarer, parfumer og kemikalier m.m.
Erfaringen viser, at vi altid kan lindre og ofte helt fjerne symptomerne. Når allergien skyldes stress, trauma eller overreaktioner i immunforsvaret ser vi, at behandlingen virker betydeligt dybere i kroppen og i de fleste tilfælde vender allergisymptomerne ikke tilbage efter endt behandlingsforløb.
Akupunktur er en populær behandlingsform i medierne
Klinikken har i flere omgange været i blade, aviser og tv med denne behandling. Blandt andet har Nicholas Garner i 2014 medvirket i tv-programmet på DR1 “Alternativ behandling virker” med Lasse Spang Olsen. Her fik flere testpersoner med både kroniske og periodevise allergisymptomer stor effekt af behandlingen, hvilket også blev dokumenteret af blodprøver og priktest på huden.
Hvordan virker akupunktur mod allergi?
Forskningen viser, at akupunktur er en både sikker og effektiv behandling af allergiske symptomer med klare fordele i forhold til konventionel allergimedicin.
Akupunktur bidrager til at lindre allergisymptomer på længere sigt og sammen med øreakupunktur, svarer effekten til den man får af antihistaminer bare uden bivirkningerne.
Akupunktur stimulerer nervesystemet og laver biokemiske ændringer der påvirker kroppens naturlige balance (homøostase), hvilket fremmer både fysisk og følelsesmæssigt velvære. Stimulering af visse akupunkturpunkter reducerer desuden inflammation og irritationstilstande som ses i øjne, næse, svælg og slimhinder ved allergi og høfeber.
Som en ekstra bonus har akupunktur vist sig at påvirke områder i hjernen, der reducerer følsomhed overfor smerte og stress og dermed lindrer og beroliger både krop og sind.
Årsager til allergier og høfeber
- Længerevarende sygdom og immunsvækkelse.
- Overreaktioner i immunforsvaret ifm. og efter sygdom.
- Trauma af både fysisk og psykisk karakter.
- Stress eller længerevarende følelsesmæssige belastninger.
- Dårlig kost og dermed mangel på vitaminer og mineraler.
- For meget kaffe, sukker, gluten, mælk, cigaretter og alkohol.
- Dårligt indeklima, miljø og forurening.
- Risikoen øges når ens forældre har allergi. Amning af børn i f.eks. 6-8 måneder kan mindske risikoen for allergi.
Typiske symptomer på allergi
- Øjne der er røde, klør og løber i vand.
- Næse der klør, hvilket medfører voldsomme nys, ofte i anfald.
- Næse der løber og er stoppet af sekret tyndt som vand.
- Kløende irriteret mund, gane og svælg.
- Hoste og besværet vejrtrækning, måske som astmaanfald.
- Hudlidelser, eksemer og tør kløende måske brændende hud.
- Kroniske fordøjelse- og maveproblemer som oppustet, ubehag og vekslende afføring.
Hvor hyppigt og hvor mange behandlinger skal du have?
Akupunktur virker både akut og forebyggende og derfor kan du altid få hjælp til din allergi uanset årstid og øvrig tilstand. For at sikre en blivende effekt anbefales det at modtage ugentlig behandling i 3-5 uger og månedlig behandling i 2-3 måneder. Hvis du lider af sæsonbetonet allergi og høfeber, bør denne forebygges ca. 1 måned inden sæsonen går i gang med 3-4 behandlinger. Dette sikrer, at du kan gå igennem sæsonen uden brug af antihistamin og med et minimum af symptomer.
Kontakt gerne klinikken for yderligere spørgsmål eller book en tid, hvor du i samarbejde med akupunktørerne Lisa eller Nicholas kan lægge en behandlingsplan som passer til dig og dine behov.