Et stærkt immunforsvar
Mange sygdomme og symptomer stammer fra svagheder og overreaktioner i immunforsvaret, og derfor bør vi altid forsøge at holde det så sundt og stærkt som muligt. Immunforsvarets primære opgave er at beskytte os mod træk og kulde og udefrakommende patogener / sygdomsfremkaldende stoffer og mikroorganismer som bakterier og virus. Det gælder i vores hud og slimhinder i alle kroppens åbninger samt lungerne. Men også i både tårer, spyt og fordøjelsesvæsker er der stoffer som nedbryder og udskiller disse patogener.
Et andet vigtigt område, hvor systemet beskytter os, er i maven og tarmene i form af væsker og tarmflora og sunde bakterier. Skulle angrebet på vores krop nå ind i blodbanen, har vi der hvide blodlegemer og proteiner til at tage livet af de fremmede legemer. Men det er ikke kun udefra problemerne kan komme. De kan også opstå i det indre som ved følelsesmæssig overbelastning og stress og derfor kan et svagt immunforsvar være årsag til en lang række sundhedsproblemer, symptomer og sygdomme.
Symptomer der kan skyldes et svagt immunforsvar:
Gentagne infektioner
- Tilbagevendende infektioner som f.eks. bihulebetændelse, blærebetændelse, lungebetændelse og betændelse i tarmene der kæver antibiotikabehandling mere end to gange om året.
Forkølelser og influenza
- Forkølelser og influenza på grund af nedsat produktion af antistoffer.
Allergier
- Allergier som er svar på kroppens overreaktion overfor f.eks. pollen, støv, dyrehår og specifikke madvarer.
Astma
- Inflammation i lungevævet og dermed åndedrætsbesvær.
Træthed
- Følelse af træthed og svaghed også selvom du sover og hviler nok.
Smerter
- Smerter i muskler og led på grund af inflammation i bindevævet omkring disse.
Hovedpine
- Hovedpiner når blodkarrene er inflammerede.
Vægtændringer
- Vægtforøgelse eller vægttab på grund af skade på skjoldbruskkirtlen ved autoimmune lidelser.
Pigmentforandring
- Når immunforsvaret angriber cellerne i huden der danner pigment / farve i huden.
Udslæt og eksem
- Når der opstår inflammation i huden.
Kolde hænder og fødder
- Der kan være tale om inflammationer i blodkarrene som nedsætter blodgennemstrømningen.
Årsgager til nedsat immunforsvar:
- Dårlig kost over længere tid
- Dårlig søvn
- Emotionel overbelastning
- Stresset livsstil
- Træk og kulde
- Overdrevet alkohol
- Ustabil vægt
- Dårlig hygiejne
- Intensiv medicinsk behandling som f.eks. anti cancerbehandling
Akupunktur kan medvirke til at styrke immunforsvaret
Både erfaringen på klinikken og forskning viser, at akupunktur kan medvirke til at regulere immunfunktionen og samtidig behandle den underliggende årsag. Behandlingen giver dermed en reduktion i symptomer, fremskynder helbredelsen af infektioner og normaliserer kroppens immunrespons.
De underliggende årsager kan f.eks. være en såkaldt stress induceret immundefekt, hvor et forhøjet stressniveau over længere tid kan hæmme immunforsvaret. Akupunktur har vist sig at dæmpe stresshormonerne i kroppen, og samtidig øge endorfiner og andre hormoner, som får os til at slappe af og have det godt med os selv. Det svage immunforsvar findes også hos folk der modtager anti cancerbehandling, og forskning viser at de mennesker også vil have glæde af at få akupunktur. Dels for at styrke immunforsvaret, men også for at dæmpe bivirkningerne af den konventionelle anti cancerbehandling.
Hvordan virker akupunktur på immunforsvaret?
I klassisk kinesisk akupunktur siger vi, at akupunktur styrker den forsvar-qi eller beskyttende energi der hjælper os mod angreb af udefrakommende patogener.
I vestlig medicin siger vi, at akupunktur virker ved at stimulere bestemte dele af det autonome nervesystem gennem udvalgte akupunkturpunkter. Denne stimulation aktiverer reaktioner i immunsystemet i form af en stigning i niveauer af bestemte stoffer og hormoner der beskytter os.
Selve akupunkturbehandlingerne
På Meditalklinik forstår vi kroppens reaktionsmønstre og stiller en akupunkturdiagnose ud fra kroppens signaler, symptomer og tegn, og benytter disse som fundament for behandlingen.
Behandlingen gentages 1-2 gange om ugen i 2-4 uger hvorefter der trappes ned indtil immunforsvaret atter er stærkt og stabilt igen, og de medfølgende symptomer er mindsket. Dette tager i gennemsnit 6-8 behandlinger over 2 måneder.
Regelmæssige akupunkturbehandlinger kan altså medvirke til et stærkere immunforsvar, og en samtidig bevidsthed om hvilke årsager der kan ligge til grund for symptomerne og sygdommene. Denne øgede bevidsthed er oftest med til at stimulere lysten til en sundere livsstil.
Hvad kan du selv gøre?
Som de fleste nok er bevidste om, er det vigtigt at se på livsstilen i forbindelse med et svagt immunforsvar. Sørg gerne for at:
- Få en sund og varieret og gerne varm kost. Især morgenmaden må gerne være varm eller lun.
- Få motion. Ikke for hårdt hvis immunforsvaret er påvirket for tung og hård træning vil i så fald dræne kroppen.
- Hold en stabil vægt.
- Drik moderate mængder alkohol.
- Kvit cigaretterne. Dette kan vi evt. hjælpe med på klinikken.
- Få din gode nattesøvn.
- Oprethold en god personlig hygiejne.
- Minimer dit stressniveau.
- Få nogle gode urter eller kosttilskud.
Urter, kosttilskud og kost
Her på klinikken har vi god erfaring med at anbefale, at man tager en god kvalitets vitamin og mineralpille, noget ren fiskeolie og høj kvalitets mælkesyrebakterier. Vi anbefaler også kvalitetstilskud som f.eks. produktet Immiflex samt forskellige urtepræparater. Disse anbefalinger kombineres med specifikke kostråd der matcher præcis de symptomer og den akupunkturdiagnose som passer dig, så al behandling med akupunktur og kost og tilskud og livsstilforslag er specifikt målrettet dig og det du har behov for.
Kroppens stressniveau og antioxidanter kan måles
Et forhøjet kropsligt stressniveau vil nedbryde immunforsvaret og medvirke til øget risiko for forskellige livsstilsrelaterede sygdommer. På klinikken måler vi dette stress eller ’oxidation’ for at vurdere behovet for tilskud der har en antioxiderende effekt.
Du kan læse mere om denne blodprøve i form af et prik i fingeren under ’Blodprøver og konsultation’